søndag den 1. maj 2011

Lanterne

Jeg er fuldstændig faldet for det nye Bo Bunny papir og måtte bare lave et eller andet med det papir. Det blev til en lille lanterne, som jeg skar i alm. hvidt karton, som blev sværtet i kanterne. Derefter har jeg skåret 'rammer' (både til inderside og yderside), der var et par millimeter mindre en de enkelte sider på lanternen. Rammerne er både blevet revet og sværtet. Grunden til, at jeg har lavet lanternen i hvidt karton og beklædt denne med mønsterpapir er for at gøre den mere stabil. Alt efter tykkelsen på papiret/kartonen behøver man måske ikke tre lag.


Lågen holdes lukket med magnet og 'låsen' er skåret på Silhuetten, mens hængslerne er nogle Quickutz udskæringer.


Teksten er lavet i hvidt karton, der er skåret i strimler og sværtet hvorefter jeg har kørt strimlerne igennem min dymo (stor tak til Lisa for den idé). Bogstaverne er herefter sværtet med hvid og tegnet op med hvid tusch.


Lidt close-up af hængslerne og kanterne.


Sådan ser lanternen inden i (fyrfadslyset er kun til ære for fotografen). Jeg har sat et fyrfadslys med batteri i efterfølgende og det er helt perfekt til.


Jeg har sat nogle halvperler i bunden som 'ben'.


Der er 'glas' (plastik) i lanternen og på glasset i lågen har jeg stemplet med mit favorit stempel fra La Blanche. Det giver en rigtig god effekt, når lyset er tændt i lanternen.


Ovenfor er målene på lanternen, samt hvordan skabelonen ser ud. Det er en fordel, at lave en skabelon af den nederste tegning og derefter tegne den over på det ønskede papir og på den måde lave hele skabelonen i et stykke som den øverste tegning.
På ovenstående tegning åbnes lanternen i højre side. Skal dette ændres til venstre, skal lågen tegnes yderst til højre. 

Scraphilsner fra
Diana

1 kommentar: