tirsdag den 16. november 2010

Flere copics

Denne post bygger videre på den første jeg skrev (som du kan finde her), og som gerne skulle være en hjælp til dig der synes det er svært at komme igang med copics, og at finde ud af hvilke farver du kan starte med.

Jeg foreslår denne gang følgende 10 farver: E51, E50, E29, E08, B93, YG67, C3, R20, V91 og V95.

Den blå B93 kan du bruge sammen med B95 fra sidste gang. Det samme gør sig gældende med YG67 som er rigtig god sammen med YG63, også fra sidste gang. I begge tilfælde kan du stadig bruge C5 hvis du ønsker at dine skygger skal være endnu mørkere. Og ellers kan du bruge den nye C3 sammen med C5 som grå toner når du farvelægger. De er rigtigt gode til metal. V91 og V95 er en flot støvet lilla, som er rigtig god til blomster som syrener. Der er dog lidt langt mellem de 2 farver, så du skal bruge lidt ekstra tid på at blende dem sammen.

Videoen koncentrerer sig denne gang om den nye hudfarve kombination, som er en lysere variation end sidst. Og så viser jeg 3 forskellige hårfarve-kombinationer, da jeg ofte bliver spurgt om forskellige hårfarver.


Nedenunder er der et billede af de 3 hårfarver jeg viser i videoen. Sammen med Copics fra sidste gang har du nu 8 eksempler på hårfarver, selvom jeg er sikker på der findes mange flere kombinationer, med de 20 copics vi har arbejdet med indtil videre. Vi mangler dog stadig en sorthåret, men hun kommer i min næste copic video.


Rigtig god fornøjelse med at farvelægge.
/Lina

2 kommentarer: