mandag den 17. juni 2013

Lidt festligt ;O)

 Til mange fester (især dem med former)
hører også faste pladser
og så skal der jo helst være et bordkort
Vi havde til Lucas konfirmation valgt IKKE at skrive navn på bordkortet,
men i stedet at finde de mest fjollede billeder af alle gæsterne
(det gik forbavsende nemt, må jeg med glæde fortælle)
- og jeg havde en fest ;O)
For nu ikke at "hænge" vores gæster ud offentligt,
har jeg valgt kun at bringe billedet af konfirmandens mor - med store ører.
Kortet er i grønt karton (meget rester fra invitationen,
og det samme gælder Carta Bella's julepapir grønt i grønt.
En tone lysere grønt karton (igen rester) skåret ud i Spellbinders.
Og den skønne charm som laptop (det er med vilje jeg ikke har klippet løkken af.
Mange af gæsterne kan så tage den af og genbruge den lille charm
- hvis de vil...
 
 
 
Jeg springer lige til en anderledes gæstebog.
Da jeg var barn, kom gæstebogen frem til fødselsdag eller hvis fjernere familie gæstede vores hjem. I dag bruges den vist mest til festerne i familien.
Jeg bliver altid helt tom i hovedet, når jeg får stukket en stor gæstebog i hånden ved kaffebordet efter en god midag. Og hvad skriver man?!
 
 
 Derfor valgte jeg at lave små 6x6 sider sat på tilskårne chipboard, Jeg har brugt en Grand Calibur die, og på den måde overraske flere af gæsterne på en gang, istedet for at de langs bordene kan se og frygte bogen komme tættere og tættere på ;O))))
Og det endelige resultat sidder nu i Lucas' konfirmationsbog.
 
Lavet efter Project Life principperne - men mere om det senere....

 
Hav en scrap dag
Charlotte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar