Jeg kan godt lide at have en lille værtindegave med når vi skal nogen steder, eller bare give en gave "bare fordi". Så derfor laver jeg ofte omslag til chokoladeæsker, æsker hvor der kan komme lidt chokolade eller andet godt i, og andre sager i den dur.
Denne gang har jeg dekoreret lidt til en æske orangegrene. Det er jo i virkeligheden ikke noget særligt, men alligvel vækker det altid stor begejstring.
Igen er selve basen lavet af Kraft karton, og pyntet med det lækre papir fra KaiserCraft, Bundle of Joy. Alle kanter er sværtet med Distress Ink, Vintage Photo, også selvom jeg har brugt rhinesten i kanten. For at "indramme" papiret har jeg i kanterne brugt de skønne rhinestensborder, jeg synes det giver et rigtig yndigt udtryk. Herudover er der pyntet med roser og en enkelt papirsblomst under, de fine "krystaller", og nogle små hvide støvdrager. Igen har jeg lavet et banner hvor jeg, med Distress Ink, har stemplet en lille tekst.
Der skal ikke altid så meget til for at lave en rigtig lækker værtindegave, og så endda til en overkommelig pris.
Signe
Hvor er den fin
SvarSlet