mandag den 15. april 2013

PEG-stempler/kort


Jeg har været igang med at lege med mine PEG-stempler, og har lavet dette simple men elegante kort.

Jeg er helt vil med PEG-stemplerne, da de giver et væld af muligheder for at danne mønstre. Med de samme stempler, men forskellige farver stempelsværte får man helt forskellige udtryk på sit kort. Der er også et have af variationer i hvordan man kan bruge dem på sine kort.

Her er hvordan jeg har brugt dem
Basen er lavet er kraftkarton, bagerste matte er papir fra KaiserCraft, serien bundle of joy. Herpå er sat en matte af hvid karton, og i midten har jeg standset et hjerte på min big shot.
Kanterne på både den hvide matte og på hjertet er sværtet med Distress Ink, Victorian Velvet. 
Rundt om det standsede hjerte har jeg brugt mine PEG stempler, og forskellige farver af Distress Ink. Dem jeg har brugt er Victorian Velvet, Spun Sugar, Fired Brick, Milled Lavender, Peeled Paint og Pumice Stone.





Signe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar