Som posten nedenunder siger, så er Magnolias seneste kollektion kommet til forretningen. Fantastisk! Og selvom det er en Valentins kollektion, kan jeg sagtens se mange af stemplerne brugt til andre anledninger. Mit første kort med de nye stempler blev dog også et Valentins kort. Kunne bare ikke lade være ;-).
Jeg har brugt So Sophie papirene igen, fra My Minds Eye. De er bare perfekte til denne type kort. Vinduet er fra Magnolia og farvelagt med Copics: Mursten E35, E33, E31. Vindue E35, E57. Vindueskarm W5, W3, W1. Skodder B95, B93. Roser R37, R35, R32, YG67, YG63. Væg YR00.
De små blomster er punchet ud med Retro Blomst punchen, og blingen i midten er farvet med Copic R37, så den passede til stemplet. Selve ruden i vinduet har jeg skåret ud, så man kan se igennem kortet.
Rundt om ruden, indvendigt, har jeg sat lidt blonde, for at skjule mine ikke helt perfekt lige kanter, og give en mere romantisk følelse til kortet. Jeg har brugt Nestabilities Labels Ten til at skrive min hilsen på.
På den anden side står Tilda med favnen fuld af hjerter. Hun er selvfølgelig også farvelagt med Copics og her har jeg brugt: Hud E21, E51, E50, R20. Hår E35, Y21, E51, E50. Hårelastik W7, W5, W3. Kjole YR04, YR02, YR00, R05, R02, R00. Støvler R02, R00. Skygge W3, W1. Halo B60.
Og sådan ser kortet ud når det er åbnet. På fredag kommer vores næste fredagsskitse, så hvis du mangler lidt inspiration til weekenden, så kig forbi.
Rigtig god onsdag
/Lina