søndag den 20. oktober 2013

BOOOOOOOO

Mit bidrag til designerteamets Halloween tags.
Det har været lidt af en udfordring, da jeg slet ikke er til halloween, men heldigvis havde jeg et fedt stempelsæt fra Tim Holtz(som jeg købte, fordi der var nogle fede stempler på, som jeg skulle bruge til noget andet.)
 
Selve tagen er skåret ud med Sizzix tag die. Jeg har smurt sværter i farverne scattered straw og fired brick(jeg har nemlig ikke en orange) ud på et bageunderlag, drysset med lidt perfect Pearls gold og sprøjtet med vand. Jeg har derefter blandet det lidt sammen med skaftet fra en pensel, før jeg lagde tagen ned i det og kørte lidt rundt. Så skal det tørre, evt. med en varmepistol, før det hele gentages og gentages og gentages indtil man har det ønskede resultat. Jeg har distresset kanterne med en kantskraber og sværtet med peeled paint, forrest moss, walnut stain og sort.
 
Murstenene er en mask, hvor jeg har blandet lidt gesso med stain(i farven walnut stain). Det har fået lov til at tørre helt, før jeg har embosset et spindelvæv på med hologram embossing pulver. De små flagermus er en Quickutz fra gemmerne. 
 
Lidt seambinding bånd, som blev farvet med resterne af det farve der lå på mit bageunderlag og derefter har jeg sværtet det hist og her med de grønne sværter. Til slut har jeg vådtet det godt, før jeg krøllede det sammen og lagde det på varmeapperatet. Det lille skilt er lavet i Word og sat på en pin 
 
Hullet går igennem hele tagen, rammen er en spellbinders, kartonet er det lækre fra Tim Holtz, som får en fed effekt, når man sliber på det. Rammen er blevet sværtet lidt og så har jeg smurt lidt rub ons mettalic på hist og her. Jeg har stemplet kraniet på noget overhead plastik med sort sværte og embosset det med hologram.  
 
Og bagsiden, som jo egentlig også kan bruges som forside! 
 
Her har jeg brugt samme teknik til selve tagen, og derefter har jeg stemplet et cracklemønster med sort sværte
 
Under rammen er limet en strimmel gammel bog fast til at skrive på 

 
Hav en rigtig dejlig dag
Mange hilsner
Holst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar