torsdag den 12. september 2013

Et tag

Et lille tag, som kan bruges på en flaske eller på en blomst til værtinden, eller måske på en gave?
 
Jeg har brugt Tim Holtz tag die til selve tag'en og noget af det ekstra tykke Bazzil karton. Tagen er først sværtet godt med milled lavender, victorian velvet og pumice stone, derefter har jeg brugt lidt gesso på en af de nye lækre mask forskellige steder på tag'en og tilsidst har jeg stemplet med et af mine gamle stempler.
 
Lidt lækkert chiffonbånd giver det lige det ekstra romantiske touch 
 
Ginen har fået en sløjfe(et afklip fra båndet til tag'en) en blomst, som er blevet sværtet lidt og nogle blomstermidter
 
ginen er blevet stemplet 2 gange med vandfast på det samme karton som selve tag'en. Den ene er blevet malet med en vandpensel i samme farve som tag'en og derefter klippet ud og sværtet lidt i kanten med pumice stone. Den anden har jeg brugt hele stempelaftrykket og lavet en "matte", som jeg også har malet lidt på hist og her. Den har fået en gang walnut sværte og derefter er den blevet klistret direkte på tag'en. Den udklippede gine er blevet pyntet, hvorefter den er blevet klistret direkte ovenpå den anden med 3D puder
 
En lille sko sammen med perler og det lækre seam binding bånd, som er blevet farvet med sværterne og vand. Derefter har det fået det slidte lidt krøllede look ved at tørre det, mens det er krøllet sammen. 
 
 
Bagsiden har fået samme omgang med sværterne og så en spellbinders og det samme søde stempel, som foran
 
Hav en dejlig dag
Hilsen
Holst
 


1 kommentar: