Materialeliste:
Bog i pap (kan købes i ScrapFactory)
Akrylmaling; jeg har brugt Espresso, Terra Cotta og Mushroom Dabbers.
Stempel; jeg brugte Going Somewhere af Tim Holtz. Husk også embossing blæk og guld embossing pulver.
2 ark mønsterpapir. Fra Alice serien har jeg brugt Jabberwocky og Square Hare.
Vintage Photo distress ink til at sværte kanterne med.
Bead Chain.
Stor og Medium Retro blomst punch.
Glimmer Mist; jeg har brugt Irridescent Gold.
Martha Stewart Tinsel glitter i Copper
En skuresvamp
Jeg bruger Espresso Dabber akrylmaling til at male pap bogen med. Dabbers har rigtig meget pigment i dem, og en meget høj dække evne, så med kun et enkelt lag er min bog helt mørkebrun. Du kan nemt dubbe malingen på, men jeg valgte at bruge en pensel fra starten af, da det aligevel ville blive nødvendigt i hjørnerne. Husk at opbevare dine dabbers 'på hovedet', så de ikke tørrer ud.
For at give bogen lidt mere dybde, dubber jeg, med en stump af en skuresvamp (den grove side), lidt Terra Cotta og Mushroom på. Og afslutter med et lag af Espresso igen. Det giver lidt mere spil i farverne og får den til at se endnu mere slidt og ældet ud.
Siderne på bogen har jeg embosset med guld embossing pulver. Igen for at give det hele lidt mere dybde. For at det ikke skulle se for 'flot og skinnende' ud, har jeg malet et lag Espresso henover, og derefter med en fugtig klud, tørret farven af igen. Det tager lige toppen af den klare embossing, og får det igen til at se ældet ud.
Bagsiden af Square Hare papiret har jeg brugt til at dekorere selve pap bogen med. Målene, som alle er i tommer, er: til for- og bagsiden 23/4 x 41/4, bunden måler 33/4 x 21/2, og indersiden af låget er 31/4 x 21/4. Selve mini albummet består af 6 sider og er 33/4 x 21/2. Først har jeg malet kanterne på 6 tynde chipboard sider med Espresso, og derefter sat papiret på. Inden jeg skar Jabberwocky papiret ud, sikrede jeg mig lige at jeg fik klippet de 'kort' ud fra papiret, jeg gerne ville bruge som pynt.
Jeg har brugt en Tim Holtz bead chain til at samle albummet med. På den måde kan mit mini album fylde hele indersiden af bogen op, og jeg kan stadig nemt på albummet ud ved blot at trække i kæden.
Blomsterne er lavet med Retro blomst punches. Efter de er blevet samlet har de fået et lag Irridescent Gold glimmer mist, og så snart de var tørre blev de yderligere pyntet med Martha Stewart Tinsel Glitter i Copper. Til sidst har jeg punchet en grøn retro flower ud og lagt under, for at give illusionen af blade.
Rigtigt mange scraphilsner
Lina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar